A/B Kolibrien er en andelsforening beliggende på Provstevej/Rentemestervej i Københavns hyggeligste del af Nordvest kvarteret. Postnummeret er ganske vist 2400, og vores kvarter er i en blomstrende udvikling med byfornyelse, kvarterløft og masser af liv.
Vores forening ligger i håndværkerkvarteret, og Rentemestervej hed i gamle dage Løvegade, men fik navneforandring da Nordvestkvarteret tog sin form.
Nordvestkvarteret er en bydel i København med ca. 42.000 indbyggere. Det er et ret stort kvarter, der kredser op til Bellahøj, Vanløse, Nørrebro, Østerbro, Frederiksberg, Bispebjerg og Emdrup. Igennem de senere år har bydelen udviklet sig meget og har fået en kvarterløft i form af byfornyelser rundt omkring. Der er kommet mere liv og nybyggeri til bydelen, og der blomstre caféer, butikker og restauranter op omkring.
A/B Kolibrien blev stiftet i 1995, og huset er bygget i 1906. Vores forening har en hyggelig atmosfære og ca 43 lejligheder. Der er 2, 3 og 4 værelses lejligheder. Der er også et par store lejligheder som er blevet slået sammen af nogle 2V’er, og er så ca 5 værelses. Foreningen er en god blanding af enlige, børnefamilier og nogle få ældre beboere. Så der er plads alle slags mennesker.
Ejendommen fik en kærlig opløftning under byfornyelsen i 2005, hvor vi blandt andet fik nyt tag, ny facade og ny baggård. I 2012 fik vi renoveret fortrapper og udskiftet faldstammer, samt i 2014 fik vi skiftet vandinstallationer og lagt dræn rundt om huset. Her i 2017/2018 får de fleste beboere etableret altaner om til gården.
Så vi er en forening, der hele tiden vægter vedligeholdelsen højt og kærer om vores gamle bygning.
Vi er en veletableret forening, som har en god ånd. Der er jævnligt nye andelshavere der kommer til, og der er godt flow i salget af lejligheder.
Foreningen har en Facebookside, hvor man kan følge med I hvad der sker i og hvad der rykker sig. Vi er altid med på beatet. Du finder den ved at trykke her.
Vi er ligeledes på Instagram under navnet: ab_kolibrien
Bonusinfo:
I 2014 fik vi lavet vores store gavlmaleri, der er genkendeligt med den store chimpanse. Vores ejendom er siden hen blevet kendt som ‘The Monkey Building’, hvilket jo passer meget godt.
Kunstneren på værket hedder Don John, som er en kendt kunstner i bybilledet. Man kan læse mere her om ham, samt om tilblivelsen af vores maleri.
Donjohn.dk. Læs artiklen